Ciabatta boller med and og salat
Tilberedningstid: ca. 20 minutter
Beregnet til: 2 personer
Det skal du bruge
Ca. 50 g stegt eller kogt kød uden skind fra and
1 gulerod
1 æble
2 stilke bladselleri
½ dl fraiche, 9%
1-2 tsk grov sennep
Salt og peber
4 stilke timian, persille eller purløg
1 radichio eller anden salat
Tilbehør
2 boller, ca. 300 g
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 16 %
Kulhydrat 65 %
Fedt 19 %
2255 kJ – 535 kcal
Sådan skal du gøre
Skær kødet i strimler eller mindre stykker.
Riv guleroden og æblet groft. Skær bladselleri i tynde skiver.
Rør fraiche med sennep. Tilsæt grøntsagerne og smag til med salt og peber.
Vend kødet i eller læg det ved siden af.
Anret evt. salaten i salatblade og pynt med timian eller andre krydderurter.
Læg det i en bolle og tag det med som madpakke – eller server salaten med brød til.
Tips
Mængden af kød kan være højere eller lavere.
Vælg grøntsager efter sæson og smag.
Opskriften er udarbejdet af Vibeke Lehn.